[ Bogtip efter Karina Søby Madsen ] En westernkomedie, det er, hvad Dy Plambeck diverterer læserne med i “Texas’ rose”. En buldrende og boblende fortælling båret af et sprællevende direkte sprogbrug, linedance, krikker og gunslinger samt ikke mindst: masser af rod i familieforetagendet.
Romanen fortælles af jeg-fortælleren Abby, der i starten af romanen er taget til Hanoi i Vietnam for at rydde op efter den afdøde faster Lillian, som hun ikke har set i 13 år. Rejsen bliver afsæt til at berette om en faster, som er svulstig i ordets bredeste forstand. Hun har et enormt korpus, og så er hun fikspunkt både i familien, som hun i 1977 får samlet i familiekollektivet Skovly, og i byen Over Dråby, hvor kollektivet ligger. Lillian er sin familie fuldstændig hengiven. Faktisk holder hun allermest af to ting: sin familie og det vilde vest. Og hun har en evne til at forene de to ting. Hendes mand Jimmy møder hun på en westerncampingplads i 1965, og sammen holder de en masse westernevents. Ved deres bryllup er alle udklædt som cowboydere, banditter og bordelpiger, de afholder årlige stævner i foreningen for gunslinger, eller nærmere bestemt westernelskere, og alle parrets ferier har det vilde vest som tema. Men der er også mange andre røverhistorier, som mikses ind i beretningen om faster Lillian. Der er historien om fortællerens oldemor Alma, der som ung blev voldtaget af den gårdejer, hun arbejdede for, og som måtte stikke af fra sin plads med et barn voksende i maven. Historien om den voksne Almas liv med kvartalsdrankeren og sortbørshandleren Kurt, som hængte sig, da Alma bad ham om det. Og historien om Almas yngste datter Nikkernas, som stak af fra sit fire måneder gamle barn for at rejse med en mormon til Utah, alt imens barnet blev overladt til storesøsteren Bodil. I det hele taget er romanen fuld af fyrige forhold og begærlige mænd og kvinder, og i forholdet mellem Jimmy og Lillian er det netop Jimmys begær, der får det hele til at vælte. Efter 26 år sammen stikker Jimmy af med en håndboldspiller fra Køge, og mindre end en uge senere åbenbares det for Lillian, at hun ikke er vokset op med sin mor og far, men ved sin moster og onkel. Og så? Ja, familien har svigtet og løjet, men også westerndrømmen er krakeleret. De ferier, der fortælles frem, er nemlig båret af store skuffelser. Hestene er sløve øg, og der er ikke meget hårdkogt cowboy-stemning. Derfor pakker Lillian sine sydfrugter og rejser sin vej, alt imens familien glider fra hinanden.
Kronologi er der ikke meget af i “Texas’ rose”, for skrønerne vokser ud af den sørgende Abbys viltre hoved og serveres hulter til bulter for læseren, der blot kan læne sig tilbage og lade sig løssluppent klukleende underholde af denne blanding af en westernkomedie og familiekrønike, som er fuld af finurlige spilopper og sidespring – både i romanens plan og i fortællingens. Og som et herligt benspænd anrettes for øvrigt det drilske budskab, at man må være barsk for at kunne tackle familielivet – nøjagtig så barsk som i det vilde vest.

[ Favoritcitat ] “I de efterfølgende år levede min familie videre, som om min faster Lillian aldrig havde eksisteret. Vi tænkte vel, at det var den bedste, den eneste måde at overleve på. Ingen i min familie talte om hende. Ingen magtede at bryde tavsheden, den uafsluttede sorg, tabet af hende, der langsomt, men sikkert som en flok ukuelige mus, gnavede sig vej gennem Skovly, bid for bid, for endelig at sprede min familie for alle vinde.” (side 98)

[ Boginfo ] Plambeck, Dy: Texas' rose. (original language: Dansk) Gyldendal, København, 2008 . ISBN: 978-87-02-06749-1.