[ Bogtip efter Karina Søby Madsen ] “Ida og Axel” er en trilogi om at vokse op på landet, stå i lort til halsen og alligevel klare at blive et voksent og så nogenlunde helt menneske. Og alt sammen er det serveret i en skrift, der så sandelig er både musikalsk og sand, åh ja.

Trilogien består af de tre værker “Helt og heltinde”, “Den fotograferede dreng” og “Med plads til hundrede køer”, som er udgivet i perioden 2001 til 2007.
I trilogien tematiseres – med fingrene helt nede i kolorten og kroppe, der slides ned af alt det arbejde – udviklingen på landet i det 20. århundrede. Det er tre generationers landbohistorie, vi ser historien igennem. Først er der Sivertsen og Amalie, det er i 1930’erne, og der er familiebrug. Senere overtager sønnen Ejnar bedriften med hans livs lys, Ida, og det bliver sværere og sværere at få økonomien til at hænge sammen. Så da deres søn Rune overtager gården, og vi er i 1970’erne nu, er der dømt industrilandbrug, store dyre maskiner, flere køer og en kone, der må ud på arbejdsmarkedet.
Et andet væsentligt tema i trilogien er udbytning af arbejdskraft, og hvor opslidende det er for krop og sind. Idas far er daglejer og er derfor tvunget fra det ene job til det andet, fra den ene bolig til den anden, og Ida bliver ofret på fattigdommens alter og må hutle sig igennem barndommen. Ejnar er tvunget til at indgå som arbejdskraft på sin fædrene gård, selvom han er en blodfattig drømmer. Men sådan er det, fordi han er den ældste søn, det står ikke til diskussion. Lillebroren Erik derimod er fri til at uddanne sig, han kommer på universitetet i København, og dermed indskriver der sig en stor distance mellem de to brødre. Også Ida er tvunget til at arbejde. Først, da hun er en ung pige, som hushjælp hos velhavende familier, og senere, da hun og Ejnar er gift, må hun arbejde på gården som husholderske, og det piner hende. Det piner hende, fordi hun ikke bliver set, fordi hun ikke bliver værdsat, og da Ejnar på et tidspunkt har en karl, der er bare en smule opmærksom, må hun flirte med ham, selvfølgelig. Denne flirt er et resultat af sammenstødet mellem det traditionelle og det moderne. For Ida er det ikke nok bare at være bondekone, hun vil ses, hun vil være til. På den måde bimler og bumler karakterernes håb og drømme ind i hinanden, det traditionelle og det moderne basker sammen, og udkommet er: rastløshed. I drømmeren Ejnar indskrives rastløsheden fordi, han allerede som ung er bundet til gården og ved, at forældrene ikke ser ham som den, han er. Det pacificerer ham og ender med at binde ham til sengen. For Rune giver det sig udslag i, at han konstant må købe nyt materiel, hele tiden må købe mere jord, bestandigt må skabe plads til flere køer. Mens hos Axel, der er uroen indre. Den udfolder sig i en ængstelig fornemmelse af ikke at kunne forankre. Hans ting forsvinder for ham. De tegninger, han har lavet, forsvinder en for en, når han flytter. De forhold, han etablerer, smuldre. Hans forventninger til livet er på en gang store, og så tror han alligevel ikke. Så bliver han usikker, tror ikke på sig selv, og er også hele tiden bange for at miste. Og så udgiver han pludselig en roman, og så bliver det alligevel til noget med ham.

Skriften, den Hans Otto’ske, er ligesom Axel hele tiden ved at skride. Konstant bimler og bumler sætningerne sammen. De mudrer, som pløret på marken, de skiller sig ud, som små herlige perler, når støvlen alligevel svupper fri og placerer en spiddende karakteristik af karaktererne. Indimellem kan man nærmest føle sig forført til en free jazz-session med Ornette Coleman, så meget vrænger skriften ad en, og så meget forløser den én med sine fuldstændig præcise beskrivelser. I det hele taget er der en skæv musikalitet i værket, der gør det usædvanligt læsbart, ja, læs-højt-bart. Så har man nogen at læse for, så del endelig denne roman: læs højt, om ikke andet så for sig selv, bare for at nyde dens lyde.

[ Favoritcitat ] “Hun er smuk og fregnet. Hun fletter sit hår. Hun står foran spejlet og laver ansigter til sig selv. Hun vil skide på Peter Glæsel og de anklager, hun vil skide på, om hun er tyv. Når hun om eftermiddagen er i forretningen og der ingen kunder er, tænder hun for radioen og hører musik.”“Ida og Axel", side 65.

[ Boginfo ] Jørgensen, Hans Otto: Ida og Axel. (original language: dansk) Gyldendal, København, 2007 . ISBN: 978-87-02-06331-8.