[ Bogtip efter Angelika Reitzer ] En ny og løssluppen roman af forfatteren Ferdinand Schmatz: ’Durchleuchtung’ (’Strålebehandling’).Det er klart, at hvis man er vokset op i Østrig, så får denne bog øjeblikkeligt én til at tænke på Durchleuchten-Gehen [‘at få stråler’], som vore forældre uformelt sagde, når de skulle have taget et røntgenfotografi, eller når de blev ”hældt” ind i et rør for at få deres indre organer belyst – de bruger sikkert stadigvæk udtrykket. Og hvis man er godt inde i østrigske anliggender, så får bogen også én til at tænke på aristokratprædikatet ‘Durchlaucht’ [‘Deres Excellence’], og i dette tilfælde kan man bestemt tale om en kunstner med en ædel sjæl! En løssluppen roman, som udgøres af Danja og Franz: belyst indefra og udefra og hele vejen igennem – det bliver til en forrygende fortælling! Bogens personer er en god blanding - Franz (kunstneren, som skal bestråles), Danja (kvinden ved Franz’ side – måske er hun et ‘Nadja’-anagram – i hvert fald er hun en inspiration og en gåde og ikke bare en muse – ‘navnet var allerede optaget...’), og Pokisa (læge, analytiker og ekspert i strålebehandling), som faktisk holder til på etagen oven over kunstnerens sygeværelse. Deres stemmer flyder sammen, ligesom også deres tanker og tale gør det, uden at det går ud over fortællingen, og det er også stemmerne, som dikterer romanens tempo – eller måske tilhører de tre stemmer én person, nemlig fortælleren (Ferdinand). Han taler: i en rivende strøm og med lidenskab, han associerer uhæmmet og reflekterer hele tiden over det sprog, han burger.Romanen begynder med kunstneren Franz’ ‘krise’, eller potentielle sygdom, selvom jeg kan afsløre, at der på papiret ikke er tegn på, at der er nogen, som skranter. Det er for det første, fordi ironien hele tiden svæver over - eller rettere fejer igennem - hele bogen, og fordi fortælleren kommer og går, som det passer ham på en direkte og alligevel, på samme tid, underfundig facon – som regel støder han på romanens personer, men ikke altid (’mere om det senere’) – for det andet – og frem for alt - er ’Durchleuchtung’, sådan som filosoffen Adorno opfatter det, en Künstlerroman [en dannelsesroman], som er i stand til på en plausibel måde at vise, hvordan alting hænger sammen, hvilke metaforer, der findes til beskrivelse af forskellige slags sprog (følelsessprog, kærlighedssprog og talesprog, såvel som samtidens kunst teorier og –forståelse). I ’Durchleuchtung’ overlapper tid og sted – måske er der i virkeligheden blot tale om et øjeblik. I sidste ende står vi dog uden lægens diagnose, (og J. Drews sammenligner Danjas dialog med Franz med Mollys monolog som Penelope i Joyces Ulysses!), men blot med kunstnerens selvtillid, som er understreget af et maleri af Lorenzo Lotto, der viser en mand med en løvefod.

[ Boginfo ] Schmatz, Ferdinand: Durchleuchtung. Ein wilder Roman aus Danja und Franz. (original language: deutsch) Haymon-Verlag, Innsbruck-Wien, 2007 . ISBN: 978-3-85218-543-9.