[ Bogtip efter Karina Søby Madsen ] “Drømmefakultetet” fra 2007 af Sara Stridsberg er en perlende poetisk tour de force igennem et forrevent og intelligent kvindemenneskes liv i USA henover midten af det 20. århundrede.
Romanen er en digterisk og sværmerisk fortolkning af den amerikanske feminist og forfatter Valerie Jean Solanas liv, der mest af alt er kendt for et mordforsøg på Andy Warhol i 1968. Det er et af de spor, romanen følger. Det er Valerie Solanas liv i New York i 60’erne, hendes færden i de kunstneriske kredse, hendes afhængighed af amfetamin, hendes skriverier, blandt andet af manifestet SCUM, der står for Society Of Cutting Up Men. Og så er der hendes møder med Andy Warhol og The Factory, det er svigtene, Andy Warhols svigt.
Et andet spor er Valerie Solanas opvækst i Ventor i 40’erne og 50’erne. Det er barndommen som et ørkenlandskab befolket af en fordrukken mor, en pilfingret far, atombomberne over Hiroshima og Nagasaki og ikke mindst ørkendyr og drømme. Der er præsidentdrømme og forfatterdrømme, der er drømme om at blive til noget. Til noget andet og mere, end hendes opvækst foreskriver.
Et tredje spor tegner et billede af Valeries universitetsliv, hun læser psykologi, hun forsker i mus, hun bliver venner med Cosmo. Og så er der drømmene, Valeries og Cosmos. Der er drømmen om at blive Amerikas første intellektuelle ludere, og drømmen om at udrydde alle musedrenge, for de er voldelige, og at sikre musepigernes overlevelse.
Valeries liv på diverse psykiatriske hospitaler følges i et fjerde spor, det er behandlingen, efter mordforsøget. Hvorfor gjorde hun det, men det gjorde hun bare. Det er snageriet i hendes opvækst, at det er på grund af svigtene, men hun vil ikke psykoanalyseres, hun vil bare citere fra sit manifest.
Sidst, men ikke mindst, følger romanen i et femte spor dels fingerede samtaler mellem Valerie og fortælleren af den historie, man som læser sidder med, og dels beretningen om Valeries død på Bristol Hotel i april 1988.
Romanen væver sig ind og ud mellem de forskellige spor og danner således en labyrintisk indgang til Valeries liv, man nærmer sig det langsomt, fra flere vinkler, med tilløb og afstand i en pærevælling. Men mest af alt tilløb, mest af alt sympati og identifikation. Sproget er champagneboblende poetisk, ind imellem vender lyrikken nærmest vrangen ud og vrænger af læseren, hvæser og hvæsser kløer. Det bider af en, det virker nærmest psykotisk, som et spejl på det blik, Valerie blev mødt med af omverdenen, som et spejl på hendes livsbetingelser. Men mest af alt er der tale om en særlig form for sproglig energi, ja et sprogligt begær, og jeg kan i allerhøjeste grad anbefale dette særegne performativt biografiske værk, der i den grad har skarpe poetiske skud i bøssen, og som med stor empatisk kraft indlever sig i og fortolker dette særegne liv, i det forrevne og dog så skarpe sind.

[ Favoritcitat ] “Manden er en maskine. En omvandrende dildo. En følelsesmæssig parasit. Et biologisk misfoster. Mandlighed er en mangelsygdom. Mandens biologi er hans skæbne. Jeg elsker sorte kjoler. Jeg betragter det som en politisk handling at smøre læbestiften uden for munden.” (Side 306.)

[ Boginfo ] Stridsberg, Sara: Drømmefakultetet. (original language: Dansk) Athene, Stockholm, Sverige, 2007 (2006). ISBN: 9788711313862.